Retur til forsiden lyngs kommunikation's baggrund Læs om lyngs kommunikation's specialer Se en oversigt over lyngs kommunikation's kunder Sådan kommer du i kontakt med lyngs kommunikation Borger- og brugerinddragelse Login til netværk  
   
     
 

Borger- og brugerinddragelse

Amterne er døde og borte, skyllet ud med strukturreformen.

At regeringen var i stand til at lukke et helt forvaltningsniveau ned uden nævneværdige problemer og uden at mere end en håndfuld borgere kæmpede for deres overlevelse  skyldes, at den folkelige forankring aldrig var til stede. Nærværet og engagementet i forhold til amternes opgaver fejlede ellers ikke noget.

Når vi blev syge eller en af vores nære kom på hospitalet, når vores egen sundhed ikke at forglemme kom i spil, så var det en amtslig opgave. Når vejene skulle ryddes for sne, så vi selv kunne komme på arbejdet eller vores børn til gymnasiet, så var det amternes opgave. Og når fokus var på, hvor mange der blev stuvet ind i hver klasse på guldklumpernes gymnasium, så var det amterne, der stod bag. Selv om opgaverne var både vigtige og borgernære, var forbindelsen mellem befolkningen og de folkevalgte amtsrådspolitikere skrøbelig. Det var teknokrati mere end det var politisk inddragelse.