lad os få skjult kamera
..... i redaktionslokalet. Forholdene var ikke i orden i hjemmeplejen i Håndværkerhaven – tre medarbejdere blev fyret og tre har fået besked på at passe arbejdet. Det kan man jo ikke forsvare. Men man kan da godt gi sig til at filosofere over at det – igen - var en afsløring med skjult kamera på TV2, hvor man tilsyneladende let kunne se, hvordan nogle hjemmehjælpere tog lange pauser og gik hjem. Det var altså ikke ledelsen i håndværkerhaven endsige forvaltningens direktør Annette Laigaard, der sidder i tryg afstand på Københavns Rådhus, der greb ind. Og forvaltningen vidste åbenbart, der var problemer i Håndværkerhaven, må man forstå af aviserne. FOAs formand Dennis Kristensen forsøger, nu hvor støvet har lagt sig lidt, at diskutere om der burde være en vis beskyttelse af ufrivilligt filmede. Udsendelsen slørede ikke de dovne og dumme. De kunne for let genkendes af nærmeste omgivelser, men også hæderligere hjemmehjælpere blev udstillet og anklaget, ifølge formanden. Han peger på konkrete tilfælde af iscenesættelse og manipulation. Nyhedschefen på TV2, Jacob Nybroe, peger ikke overraskende på, at vi selvfølgelig trygt kan stole på fremstillingen, der er ikke tale om manipulation. Han kan tilsyneladende alene på billeddækningen se, hvem der snyder og har ikke brug for nærmere dokumentation. Desuden er historien vigtig rent samfundsmæssigt, hvad således giver TV2 en vis ret. Spilleregler, som f.eks. at de ufrivilligt filmede, skal ha mulighed for at gennemse optagelserne, inden de bringes - og i det mindste vide, hvornår de bringes - lyder som en fair chance. Men har man prøvet at være med i sådan en storm, som jeg selv har i sagen om Strandvænget i Nyborg, vil man vide, at det er meget begrænset, hvad man kan komme til orde med. Midt i balladen synes det grænseløst, hvordan omgivelserne slutter på baggrund af sekunders TV-klip og generelle antagelser om, hvordan det hele nok hænger sammen. Det er uanset om de billeder vi har set var såkaldt dokumentariske, eller om de var iscenesat. Der har jo i de senere år været afsløret en række iscenesatte TV-billeder – og blindt at tro på fotos – også når det er af den rullende slags, skal man vist være forsigtig med. Selv er ikke vild med udsigten til at alt – altså alt….! hvad vi foretager os, skal kunne tåle det skjulte øje, men erkender at de offentlige ansatte har en særlig forpligtelse til at opføre sig ordentligt, når de er på arbejde. Der har været brug for ledelse og afsløringshistorierne burde ikke blot sende medarbejdere ud i den kolde sne, men også se på overordnede, der ikke løfter opgaven. Hvis ledere forventede at det ville koste dem jobbet, når medarbejdere svigtede, ville de givetvis være skrappere til at sikre at arbejdet faktisk blev gjort. Jeg ser kun en vej – det er at de offentlige ledere kender deres besøgelsestid og griber ind, når kvaliteten svigter – ikke bare fordi de risikerer at komme i en meget pludselig TV-træning, men også af hensyn til de borgere, som faktisk har brug for hjælpen. Det bliver lettere hver dag at optage en hændelse. Tænk på de to piger, der optog et frækt tilbud fra et par betjente på bagsædet af en politibil i Ålborg for ikke længe siden. De var aldrig blevet troet, hvis ikke de havde haft de herrer på mobilen. Men jeg må indrømme, at jeg ville finde det elementært underholdende at få bragt skjulte optagelser fra f.eks. Miki Mistratis sikkert ret spændende liv og det nu konkursramte Bastard films redaktionslokale. Det kunne give hele befolkningen et ægte indblik i, hvordan TV-dokumentar bliver til. På den en side tales de svigtede borgeres sag, på den anden side sker det markedsvilkår. Det betyder at der er brug for saftige billeder af virkeligheden – eller bare noget, der godt kunne have været virkelighed. Margrethe
Dato: 29-08-2010	Kommentarer:	Kommentér

Jacob og regionernes opgave
Kaffen skvulpede i kopperne ude i regionernes kommunikationsafdelinger, da det blev kendt at Jacob Winther den 1.september bliver ny kommunikationschef i Danske Regioner. Jacob Winther har i 6 år været spinner for tidligere forsvarsminister Søren Gade - og den muntre pressechef, der har været med i en tid hvor, Forsvarsministeriet er kommet til at ligne ”halløj på badehotellet”,mens ministeren har fået flotte anmeldelser i pressen. Samtidig har Morten Langager, som Lene Espersens mand gennem 9 år denne sommer fået til opgave at hviske KMDs adm dir. Lars Monrad-Gylling i øret at politisk tæft i dagens Danmark betyder, at kunderne nu må nøjes med at mødes over mødeborde snarere end over koncertoplevelser og fadbamser i Parken. Det er da let at forstå at en IT-virksomhed køber sig til politisk tæft. Men jeg har lidt sværere ved helt at forstå, at der skulle være brug for at minde regionernes adm. dir. Per Okkels, om at regionerne skal holde hus med pengene, byggerierne og sørge for et sundhedssystem i verdensklasse, hvis der ellers fremover skal være 5 Regioner i Danmark. Den administrerende direktør har 5 meget rutinerede ledere som chefer – i form af regionsrådsformændene. Så hvorfor har regionernes politiske formand Bent Hansen, (Vibeke Storm og Carl Holst) brug for en mand, der kan tale regionernes sag, når de selv blot kan gå hjem i partiet for at forklare at de faktisk er ret gode til at løse opgaven? Det må være i erkendelse af at det er vigtigere – og måske noget lettere at vinde Christiansborg, end at vinde befolkningen. Der er ellers brug for at få befolkningen med, ser det ud til. Der skal leveres forklaring på sygehusplanlægningen, hvorfor supersygehuse er nødvendige og hvorfor der bare ikke er læger nok til vores svulmende behov for at gå til læge. Diskussionen om regional vækst eller misvækst er også et regionalt område og det kan fint emne kan også fint holde en del af udkants-danskerne vågne om natten. En del af Danmark tror at de skal udlægges til rekreativt område for svenske og tyske turister om sommeren – så der er da nok at forklare befolkningen. Jacob Winther er jo ikke på anklagebænken, med blot et vidne i retten. Og man skal jo ikke dømme nogen, før retten har talt og kommubnikationsarbejdet er gjort. Men han fremstår unægtelig som en mand, der vil gøre rigtig meget for at redde sin minister. Den kompetence giver givetvis sympati i den nuværende regering – men næppe helt de selvsamme varme følelser, hvis regeringen i den kommende sæson skulle skifte til farven rød. Margrethe
Dato: 16-08-2010	Kommentarer:	Kommentér

104!
Det lyder jo virkelig også som mange kommunikatører, ansat i Københavns kommune. Det antydes endda at alle mand M/K har til opgave at sikre Frank Jensens genvalg. Aviser kan være tarvelige – men ind i mellem får man den behandling, man fortjener! Hvis vi tog vores egen medicin – altså den, vi som sparringspartnere og rådgivere hver dag bruger overfor kunderne, så ville vi, som kvikke kommunikatører have forklaret, hvorfor der er brug for hver og én af de 104 og i det mindste have forsvaret os. Men man hører hverken ledere eller medarbejdere fra kommunen tage til genmæle og også i kommunikatørstanden er der helt stille. Sært at kommunens ledere i det mindste ikke følte trang til at retfærdiggøre ansættelserne. Men når nu lederne ikke vil, kunne der for kommunikatørerne selv være en god øvelse i at blive skarpe på hvad nøjagtig, det er, vi kan bidrage med – og hvorfor vi er alle pengene værd. Det ser ud til standen selv er nødt til at sikre at kommunikationen synsvinkel kommer med i debatten. Margrethe
Dato: 10-08-2010	Kommentarer:	Kommentér

Står man med en hammer i hånden....
Man spørger en hotline om et PC-problem og han taler sort. Han forklarer hvordan systemet er indrettet og du vil bare vide, hvordan du får det til at virke efter hensigten. Måske er du selv rådgiver i en eller for en virksomhed og undrer dig over at de høfligt lytter, men ikke bruger dine råd eller den undersøgelse, som dokumenterer at der er et problem. De fortsætter ad det sædvanlige spor. Udtrykker jeg mig ikke klart? Der er to problemer: for det første er klienter (hvad enten der er tale om ledere, venner, kolleger, studerende, ægtefæller eller børn) ofte ikke klar over, hvad der egentlig er i vejen, og beder om hjælp til at stille en diagnose for at få fastslået, hvad problemet er. Det er en kunst at opbygge en hjælperelation, som betyder, at du ikke overtager problemet. For det andet tilbyder hjælpere (hvad enten det nu er forældre, konsulenter eller andre) det, de selv er gode til. Står man med en hammer i hånden, ligner hele verden en bunke søm. Margrethe p.s. Det er selvfølgelig en pointe at man ikke kan påtvinge andre hjælp.
Dato: 14-06-2010	Kommentarer:	Kommentér

at vide, hvad man ikke ved....
Selvom jeg vel kan kalde mig berejst, konstaterer jeg at vide meget lidt om verden. Et møde med den islamiske verden på Davids samling i Kronprinsessedage gør det tydeligt for mig, hvor lidt jeg ved om religion, kultur, kunst, astronomi, astrologi, våben og krige. Højesteretssagfører David var en samler, han giftede sig aldrig, og døde i 1960 uden at have fået børn. Han efterlod sig en formue blandt andet i form af en kunstsamling. I den finder man middelalderkeramik fra Mellemøsten, smukke tekstiler og kunst fra hele den klassiske, islamiske verden fra Spanien til Indien fra 8. til det 19. århundrede. Den islamiske samling er hører blandt de 10 væsentligste i den vestlige verden. Det slog mig at David må have været en fremsynet mand, ikke blot fordi han under recessionen i 1920/30 opkøbte kunst, men også fordi han, der selv havde jødiske rødder, indså at vi alle har brug for at blive bare lidt klogere. Margrethe
Dato: 11-06-2010	Kommentarer:	Kommentér

Verden er forandret
men mange lederes tankesæt synes at have overlevet i en virkelighed, der ikke længere findes Margrethe
Dato: 16-05-2010	Kommentarer:	Kommentér

forskel på sandhed og virkelighed
Sir Humphrey: ...the precise correlation between the information you communicated, and the facts insofar as they can be determined and demonstrated is such as to cause epistemological problems, of sufficient magnitude as to lay upon the logical and semantic resources of the English language a heavier burden than they can reasonably be expected to bear. Jim Hacker: Epistemological, what are you talking about? Sir Humphrey: You told a lie. Jim Hacker: A lie? Sir Humphrey: A lie. Jim Hacker: What do you mean, I told a lie? Sir Humphrey: I mean you ... lied. Yes I know, this is a difficult concept to get across to a politician. You ... ah yes, you did not tell the truth. Der kan være en del man kan at lære af TVserier... Margrethe
Dato: 05-05-2010	Kommentarer:	Kommentér

70 år den 16. april
Demokrati er ikke sexet – faktisk tværtimod! Og sex er ikke demokratisk – slet ikke. Der er så meget, der ikke er demokratisk: Kærlighed klassisk musik Kina for slet ikke at tale om Det Danske Kongehus. Hjerteligt tillykke med fødselsdagen Dronning Margrethe.
Dato: 06-04-2010	Kommentarer:	Kommentér

Vejen er banet!
Danskere, der har penge i udenlandske banker udenfor skattevæsenets søgelys, kan nu afsløres. SKAT har fået hjemmel til at pålægge bankerne at indhente oplysninger om transaktioner indenfor de seneste 5 år. Finansrådet har ellers været nølende, men nu pålægger kammeradvokaten dem at levere. Dette er blot endnu en af SKATs aktioner, der skal få danskerne til at betale – og som samtidigt peger på hvor skrappe SKAT er. Fornemmelsen er at lysten til at unddrage stiger! - ikke blot proportionalt med skattetrykket, men også når SKAT morgen efter morgen optræder i Radioavisen for at fortælle om deres aktioner mod skattesnydere. Kampagne mod snyd afskrækker måske, men den får os også til at tænke at alle de andre unddrager. Måske er jeg et fjols, der simpelthen betaler, hvad skattevæsenet forlanger? Margrethe
Dato: 24-03-2010	Kommentarer:	Kommentér

adaptable to change.......
It is not the strongest of the species that survives It is not the most intelligent that survives It is the one that is most adaptable to change Charles Darwin
Dato: 09-02-2010	Kommentarer: Ja	Kommentér

Vendepunkter
Det er Kyndelmisse den 2. februar, det gamle ord betyder lysmesse. Messen skal minde om det er 40 dage siden Jesus blev født, og dagen, hvor han tages med til templet. Stuense var rationaliseringens mester på sin tid. Han afskaffede Kyndelmisse som helligdag, sammen med en række andre helligdage i 1770. Men også datidens rationaliseringseksperter må sande at selv stort tænkte ideer kan gå i glemmebogen. Vi er blevet ved med at festligholde Kyndelmisse ved at sætte god mad og drikke på bordet, måske har vi brug for opmuntringen. For resten kan man på denne mærkedag ta varsler og få forudsigelser om årets komme – og det ser ud til .... at det let kan blive et rigtig godt år. Margrethe
Dato: 01-02-2010	Kommentarer:	Kommentér

Rejse til Oman
Oman er snabelsko og kameler, beduiner i ørkensandet og kikærter, tilslørede kvinder og mænd i kjortler. Men Oman er også storby med tænksom udvikling i retning af moderne tider, som dog forholder sig kritisk til de omliggende landes skyskraber-konkurrence, og ukritisk brug af ressourcer – menneskelige såvel som dem naturen byder på. En gruppe af dansk byggeris kvinder besøgte Oman og Bahrain.Billedet er fra Muscats fantastiske moske: Jeg har kaldt det tilsløret øjenåbner
Dato: 19-01-2010	Kommentarer:	Kommentér

Forklædt som skibums
På en lang lige skiløjpe i Norge, kommer mænd, kvinder, børn og hunde af alle slags forbi os. Det slår det mig at det må betyde en masse for landets kultur at store dele af befolkningen synes at være ude i lys og solskin på skibakken i juleferien. Vi får i hvert tilfælde mange strålende smil og ønsker om en god tur med på vejen. Udstyret er tydeligvis skiftet til mere rappe outfits og smørefri ski, men stadig handler langrend om frisk luft, det sneklædte terræn og motion – og for mig selv kontrol over ben og ski, må jeg indrømme. Jeg er en kontormus forklædt som skibums, men sig det ikke til nogen. Godt nytår Margrethe
Dato: 30-12-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

Tænk grønt – eller få røde ører!
NCC har netop besluttet sig til at tilslutte sig FNs bæredygtighedskoncept Global Compact. Vi bliver blåstemplet på FNs hjemmeside. Det betyder at vi kan bruge tilslutningen i vores omgivelser og i branding - og at vi åbent skal rapportere til FN. Global Compact er ikke ny, men lanceret for næsten 10 år siden. Som altid er der virksomheder, som går seriøst til opgaven og så er der de andre...... Forbrugerombudsmanden har blik for grøn-vask af virksomheder. Det er ikke blot i NCC’s, men i alles interesse. Margrethe
Dato: 10-12-2009	Kommentarer:	Kommentér

GROFT SPIN!
blev der skreget, da DSB i ugen, der gik blev set i gang med at påvirke DR til at forholde sig kritisk til DSB. Men spin er vel spin hverken mere eller mindre grov, ligesom manipulation er vel manipulation - altså forsøg på at få andre til at se din vinkel. Karakteristisk ved manipulation er vel at vigtige forhold ikke lægges åbent frem og offeret bliver eller føler sig ført bag lyset. Det sker jo hver dag, hvor vi betoner en side af en sag,og skjuler den anden side. Men vi ser ikke så ofte at professionelle kommunikatører opfinder en grim historie om anden kommunikatør til lejligheden - og endnu sjældnere at historien sendes via de øverste chefer. Godt det samme. Margrethe
Dato: 22-11-2009	Kommentarer:	Kommentér

Han sagde: JA!
Jeg skal giftes Vi skal giftes Jeg gifter mig Vi gifter os Jeg er blevet gift Vi er blevet gift Tak for masser af opmærksomhed Den gør mig varm og glad Margrethe
Dato: 27-10-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

historisk efterladenhed
I disse dage diskuteres, hvad krisepakker skal indeholde. Er det skoler eller ny og bredere veje? Er det hospitaler eller noget helt andet? Alt sammen noget vi hver især mener, der er akut behov for ligeherognu. Tyskland forener det praktiske med det kulturelle. 2,4 mia. kr. bruges til at restaurere historiske bygninger og mindesmærker. Kansler Angela Merkel vil dels sikre beskæftigelsen og dels bevare den tyske kulturarv. I Frankrig gør man noget tilsvarende – de som ejer og vedligeholder kan trække udgiften fra i skat. Mon det betyder at når arkæologer graver i jorden efter vores århundreder, så finder de kun tyske og franske? Margrethe
Dato: 16-09-2009	Kommentarer:	Kommentér

retirade-kommunikation
Det nye koncerthus har skaffet mange nye koncertgængere - og det er jo herligt. Men abonninerne er ved at udvikle en let uhøvisk adfærd, som om de faktisk kom fra en Meteor og ikke befandt sig midt i århundreders koncerttradition. De klapper ikke, men søger målbevidst mod udgangen. De ved nemlig at der vil være lange køer ved dametoilettet – så frem for at tilkendegive begejstring overfor kunstnerne – stikker de simpelthen af mod toiletter og barkø. Det er klart at publikums engagement smitter af på musikernes ditto – og da meteoren skal stå i mindst hundrede år, bliver man nødt til at spørge: ”hvem er den klaphat, som ikke tog højde for at der i det offentlige rum skal flere toiletter på damesiden, fordi det nu engang tager os lidt længere tid at forrette nødtørft end det herlige?” Man kan selvfølgelig håbe at det ikke om 20, 40 eller 60 år er nødvendigt kønsopdele det latrinære…… Margrethe
Dato: 09-06-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

valgtid og plakater
Valgplakaterne hænger omkring i lygtepælene. Vi taler øjenkontakt med tilskueren, imødekommende smil, kandidaterne skal virke seriøse og sympatiske. Der er ikke mange slogans eller ord forbundet med plakaterne og måske argumenterer de gennem, hvor mange der er: 10 ens plakater ved siden af hinanden er bedre end to. De har deres funktion, selvom de næppe flytter stemmer. Når man er observatør til valg andre steder i verden, holder man blandt andet øje med om valgplakaterne får lov at hænge - om de bliver overmalet og ødelagt eller om politiske modstandere på anden vis intimideres. I grunden er det tankevækkende at hvor plakaterne – trods alt bliver hængende i Georgien - hives de ned og overmales på Østerbro. Det må jo være fordi vi ikke rigtig tror demokratiet kan forsvinde igen. Margrethe
Dato: 27-05-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

den 1. maj
står mange mennesker skulder ved skulder, sådan sang Benny Holst engang. En herlig sang som udover ”Internationale” var fast repertoire ved 1.maj festerne Denne 1. Maj blev professor Tim Knudsen citeret for at beklage at politiske demonstrationer har mistet deres kraft. ”Nutidens magthavere tager demonstrationer med sindsro, uanset hvor mange demonstrerende, der er. For de kender allerede meningsmålinger, der mere pålideligt viser de politiske styrkeforhold” Politiske demonstrationer har været en udtryksform i flere århundreder og protest-bevægelser har netop haft til formål at vise magthaverne ”hvor mange vi er.” På den måde er verden blevet et bedre sted. Man behøver ikke at vise sig på gaden i flok for at komme til udtryk og magthaverne behøver ikke at lade sig presse af den relativt lille flok som ønsker sygehuset bevaret, revolutionen indført eller vejbyggeriet standset. Inddragelse af borgerne – ikke bare den lille flok som demonstrerer på gaden, men den store gruppe kan betyde at demokratiet i Danmark får bedre vilkår og ikke behøver at komme til kort, blot fordi det regnede netop den dag. Margrethe
Dato: 03-05-2009	Kommentarer:	Kommentér

not in my backyard
Jeg er flyttet til et nyt kvarter ved svanemøllehavnen og har netop deltaget i mit første Grundejerforeningsmøde. Her fik grundejerne sandelig præsenteret sig selv. Det er et blandet kvarter med etageejendomme, rækkehuse og så ægte gammelt liebhaveri, men grundejerforeningen synes kun at rumme de fede rigmandshuse i kvarteret. På mødet præsenterede en ung arkitekt et forslag til hvordan et lille halvdødt hjørne af kvarteret kunne bebygges og raseriet fra grundejerne kendte tilsyneladende ingen grænser. Aldrende bedsteborgere fnøs rasende, afbrød og råbte fy! Og det er der værre efter ejendoms-selskabet direktør og en unge arkitekt. Tonen var rå, men Ikke hjertelig – slet ikke. Disse velbjergede Østerbroere viste sig fra den mest trivielle side. De var forargede og fornærmede over udsigten til en faldende friværdi i fald byggeriet skulle blive opført. Friværdier er jo vel at mærke steget astronomisk, helt uden vi selv har rørt en finger. Friværdien handler ikke alene, men også om at Københavns Kommune, der har byudviklet. Og det er også Københavns kommune og dermed hele kommunens borgere, der indkasserer indtægten fra salget. Selvfølgelig skal der være plads til tosseanstalter, larmende motorveje, højhuse, en rød Fakta-butik og ufestlige parkeringspladser i byen. De skal åbenbart bare ikke lige være i vores kvarter, det passer så dårligt og ta´r udsigten...... Margrethe
Dato: 16-03-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

Dagbog fra midten
Jeg ser faktisk aldrig gysere. Jeg bryder mig ikke om mere frygt end højst nødvendigt. Når jeg ser ”Dagbog fra Midten” – dokumentaren om Ny Alliance, så håber jeg bare at Guldbrandsen vil være så venlig at klippe gråden, håndgemæng og pinligt raseri ud af scenerne. Filmen viser spin og splid og giver et fint indblik i go´ gammeldaws magtkamp. Det er ikke en rigtig gyser, men holder fint balancen mellem det private og det personlige. Faktisk formår filmen at vise idealistiske mennesker, som (selvom de kender det politiske håndværk)langsomt, men sikkert – i processen op mod valget, beruses og føler sig tvunget ud i manipulation, undladelser og snyd. Den ene har vist ikke rigtig noget at lade den anden høre, ser det ud til. Jeg synes anmelderne har rigeligt travlt med at pege fingre og forklare, hvor utroligt dilettantisk det hele er. Jeg går ud fra at de selvsamme anmeldere i andre stunder varmt roser demokratiet og mange synes ”der mangler noget på midten!” mellem blokkene i dansk politik. Jeg synes, de som orkede at forsøge - burde hædres! Måtte de få anden succes i deres liv. Margrethe
Dato: 12-02-2009	Kommentarer: Ja	Kommentér

kvoter og krise
Hvis udviklingen i ligestillingen i Danmark fortsætter i samme takt som de senere år, vil der vil lige mange mandlige som kvindelige professorer i danske universiteter om 250 år – har jeg forstået. Det er nu længe at vente og hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og i finanskrisen, skal alle sejl sættes til. Hvis vi altså mener, vi kan noget i Danmark - og mænd og kvinder har mange af samme evner. Vi har talt og talt. Forleden var jeg til et sammenrend af kvinder i topstillinger. Trods finanskrise hørte jeg ikke mange kræve forandring på de bonede gulve. Jeg deltog selv i den alternative kvinde-konference i 1980 (sic!) og her talte kvinder også mere om at de vil have lov til at se ud som kvinder - end om kvoter og hvordan vi får ligestilling! En professor mente håbet skulle findes i topleder-fædrenes håb for deres egne døtre – måske går der så kun 150 år, før vi lukkes ind i varmen p lige fod. Men jeg vil sgu ikke vente – jeg vil ha kvoter - ikke blot de sædvanlige mandekvoter, som vælger mænd, fordi de er mænd, men kvoter, der tvinger til at vælge på grund af kvalifikationer. Og ansvarlighed er vel en kvalifikation. Finanskrise peger på at der er brug for alternative løsninger. Margrethe
Dato: 30-01-2009	Kommentarer:	Kommentér

Vi ser vist for lidt til hinanden!
Når året går på held modtager jeg en masse post - og bliver glad for en hilsen fra en ven. Jeg skriver selv jule- og nytårskort som en del af årets afslutning Men så er der fællesbrevene…. Vi taler flere tætskrevne sider indimellem er de velskkrevne og underholdende, men indimellem fortæller de også i detaljer om familieliv, fester og ferierejser, dine børn og mine børn, svigermor og andre begivenheder, som nok giver et indblik, men som i bedste fald er overkommunikeret i værste fald en opremsning af forhold og omstændigheder, som helt ærligt overestimerer min interesse. Vi ved at fællesbreve er massekommunikation. Hurtigt og let, men også med begrænsninger. Fællesbrevet er jo ikke en målrettet tale til brevets læser og ind i mellem føjes spot ligefrem til den skade ved som en håndskreven note i brevets afslutning at lade en bemærkning falde: Kære Margrethe. Vi så alt for lidt til hinanden i 2008 og det må vi gøre bedre i 2009! Godt nytår
Dato: 13-01-2009	Kommentarer:	Kommentér

Jordskokkevejr!
Lige om lidt har vi set tilbage på det gamle år og ønsket hinanden et godt nytår. Jeg er selv krøbet i nissefrizone i sommerhuset for at læse en bog og holde fred og fri. Og selvfølgelig for at grave jordskokker op! Jordskokken er en knoldgrøntsag i familie med Solsikken. Planten over jorden bliver op til 3 meter høj og giver et herligt ly mod nysgerrige blikke i mit sommerhushegn. Den er knortet, med hvidt kød og smager herligt rå og bagt - lidt artiskokagtigt - og den er virkeligt hårdfør mod frost og halvsurt dansk vintervejr. Så når resten af verden tænker på efterårsferien som kartoffelferie i uge 42, så graver jeg mine skokker op i uge 52. Det er en herlig beskæftigelse af trække op af jordens automat og giver en mægtig ro til at komme januar i møde. Godt nytår Margrethe
Dato: 27-12-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

Det handler om referancerammer
I kirken antages vi i hvert tilfælde at kende Grundvigs salmer Blomstre som en rosengård Skal de øde vange Blomstre i et gylden-år Under fuglesange! Mødes skal i Stråledans Libanons og Karmels glans Sarons yndigheder Vi sang denne Grundtvig salme i kirken og jeg tænkte: der må være andre der, som jeg, spekulerer på hvem Karmel og den yndige Saron i salmen er? Salmen fortsætter: Ryste mer ej noget knæ Ingens hænder synke Skyde hvert et udgået træ Glatte hver en rynke Rejse sig det faldne mod Rinde let uroligt blod Frygt og sorg forsvinde! Og handler selvfølgelig om hvor herligt alting bliver, når Messias kommer, som Esajas spå´de Og Libanon kende vi jo!?!? Ja mest for en nutid med krig og ulykker – og sådan set er referencerammen tankevækkende for kun få kender Palestina for meget andet og ved at Saron er en kystslette i Palestina fra Tel Aviv til Karmel. Saron var ufrugtbar og derfor tyndt befolket. Glædelig jul Margrethe
Dato: 08-12-2008	Kommentarer:	Kommentér

smag forskellen!
Jeg faldt i staver ved kassekøen og gav mig til at læse på en pakke salt. Producenten har haft reklamekonsulenten på besøg -det lød: Vælg mellem Gourmetsalt, Kværnsalt eller Havsalt -og smag forskellen. Gourmetsalt kommer direkte fra de urgamle saltforekomster ved Mariager fjord og består af unikke pyramideformede, sprøde flager. Salten er inddampet efter et princip, der har været gældende i årtusinder. Kværnsalt er groft salt af højeste renhed og kvalitet - og det fremhæver råvarens egen smag. Havsalt har en frisk smag, det er uden tilsætningsstoffer - men dog mineraler og sporstoffer, som findes naturligt. Havsaltet passer perfekt til al slags madlavning og bruges derfor at feinscheckere, forlød det. "Hvis du var et salt, hvilket salt var du så?" Jamen, hvorfor ikke udtrykke lidt af sig selv og individualiten - gennem saltet? Natriumklorid er et råstof og simpelthen den ene af 4 basale smagselementer: bittert, salt, surt og sødt. Det er selvfølgelig, præcis hvad vi gør det til - og så er den altså ikke meget længere...... Margrethe
Dato: 01-11-2008	Kommentarer:	Kommentér

A tiny ripple of hope
Kennedy skrev også andre taler end "Ich bin ein Berliner". f.eks skrev han nedenstående - og i grunden kan jeg i let kaotiske tider have glæde af blot at lytte til sproget: Each time a man stands up for an ideal, or acts to improve the lot for others, or strikes out against injustice, He sends forth a tiny ripple of hope, And crossing each other from a million different centres of energy and daring, Those ripples build a current that can sweep down the mightiest walls of oppression and resistance. 1966 Margrethe
Dato: 03-10-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

Bulldozer, gravko, kran, lastbil og rendegraver!
Ovenstående var faktisk nogle af de flotte nye ord min søn som småbarn ytrede sådan helt fejlfrit, da han bevægede sig fra den første mumlen såsom: mor, mad og (ikke mindst) min! Der er en elementær fascination ved de store entreprenørmaskiner og jeg kan ikke udelukke at fornøjelsen ved at se huse, veje og store parkeringskældre blive til, også spiller ind i beslutningen. Jeg har sagt ”Ja Tak” til at blive kommunikations- og marketingsdirektør i NCC CONSTRUCTION DANMARK Udover de store maskiner glæder jeg mig til igen at blive del af et team, der vil noget sammen. Jeg glæder mig til at komme i en stor organisation, der både er national - det vil sige at finde i øst og vest Danmark og internationalt - først og fremmest i Sverige, Norge, Finland, men også i Tyskland, Polen, Baltikum og Skt. Petersborg. I 2007 havde NCC 3.300 ansatte i Danmark og 21.000 ansatte i hele virksomheden, som omsatte for 58 mia. svenske kr. Jeg afvikler konsulentarbejdet hen over efteråret og håber på forståelse i omgivelserne. Jeg tager de nye jagtmarker i ordentligt i øjesyn allerede den 1. september, så Jeps, jeg skal være [antræpræ´nø´r] Margrethe
Dato: 06-08-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

Friheden indfinder sig om lidt
Jeg glæder mig vældigt til sommerferien. Ikke til at fare Europa rundt i tog eller bil, cykle verden tynd eller besejle store verdenshave Jeg glæder mig til at gå på retræte, at være helt stille en tid – og måske læse en bog. Man siger at virkeligheden overgår fiktionen. Måske Det er værd at huske på at virkeligheden – i virkeligheden er et fænomen, som produceres i vores egen krølle hjerne. Indser man det, kan man få nogle at de mest eksotiske og helt utrolige oplevelser, når man sidder stille i et rum og tænker sig om. God sommer Margrethe
Dato: 23-06-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

Figaro skal giftes
- men greven, som er hans arbejdsgiver, kræver at elske med den tilkommende den første nat. Det er sådan set grevens ret, dog han har lovet at retten skal ophæves – d´tbareikkeligenuvel!?!?!?…… Vi går i Det Kgl. Teater – underholdes og gyser lidt. Ingen har jo ret, fordi han har magt og penge! Men det sker hver dag på Istedgade at mænd har ret til, ja købt sig til sex. På mange måder middelalderligt, men udsigten for alvor at gøre op med prostitution og trafiking af kvinder er ikke lige til at få øje på. Der blev ikke et flertal i Folketinget mod at købe sex i dette Folketingsår. Det er kun i eventyret og liberettoen, det lykkes for Mozart – efter en række forviklinger -at sikre at Susanna kommer i de rette arme. Mozart skrev Figaros Bryllup i 1786 Margrethe
Dato: 13-06-2008	Kommentarer:	Kommentér

Observation
At se At holde øje med At iagttage Overse Øjnene, der ser Jeg har været valgobservatør i Georgien langt ude i bjergene, hvor Georgien sådan set er blevet til Armenien. Det er ikke bare en rejse fra Østerbro til Akhalkalaki, men desuden en rejse i tid. Der fyres endnu med kokasser og kartoffelgemmerne afgør om der er mad til alle vinteren igennem. I landsbyerne er der ingen færdigfrosne grøntsager i rappe poser. Og her kommer jeg fra det internationale samfund, jeg har til opgave at vurdere valghandlingen. Det var let at forestille sig en skepsis overfor min mission, men møder hjertelighed. Jeg ville ønske jeg kunne garantere det samme ville ske, hvis Armenien kom til Østerbro. Margrethe
Dato: 26-05-2008	Kommentarer:	Kommentér

- I Georgien
Når der er valg til parlamentet i Georgien den 21. maj sender OSCE 350 observatører. Det internationale samfund har her til opgave at overvåge valghandlingerne i hver sin lille bid af landet. Jeg har før været udsendt og har igen fået lov til at være med. Derfor vil jeg ikke være til at træffe i uge 21 i Købehavn i hvert tilfælde, men nu nok på mailen. Hvad er der liiiige med OSCE? Organization for Security and Cooperation in Europe beskæftiger sig med demokrati, menneskerettigheder og militære spørgsmål OSCE havde en rolle i det tidligere Jugoslavien ved krigens afslutning i Bosnien-Hercegovina blandt andet ved afholdelse af frie valg og overvågning af menneskerettigheder. Følg med på http://www.osce.org/item/30121.html - Georgien Vi ses igen i uge 22. De bedste Margrethe
Dato: 15-05-2008	Kommentarer:	Kommentér

Gå inden døre, luk vinduer og døre
- og lyt til radioen! Det er hvad den hurtigt stigende tone fra sirenen betyder.Vidste du det? Vi har i Danmark et varslingssystem baseret på sirener. De afprøves den første onsdag i maj og ikke som i gamle dage hver onsdag kl. 12 Ideen er at myndighederne i radioen kan anbefale den relevante beskyttelsesform ved en ulykke eller et luftangreb. Myndighedernes beslutning om, hvad der er værd og frygte er autoritativ og hensigtsmæssig , men det er ikke længere givet at befolkningen er parat til at efterkomme. Det passede formentligt fint for 30 eller 40 år siden, men i mellemtiden er den danske befolkning gået over til selv at diskutere og definere, hvad der er værd at frygte. Nogle danskere vil snarere hænge ud af vinduet for at se sprøjterne komme og måske ta´ billeder med mobilen – uden at bekymre sig om faren, mens andre flygter fra stedet over hals og hoved. Myndighedernes kommunikation forudsætter en tillid til autoriteten, og den kan man ikke længere forudsætte. Skal der kommunikeres – så det forstås og efterleves skal det i højere grad ske på modtagernes præmisser. Nutidens mennesker er ikke passive modtagere, men selvstændige, meningssøgende væsener. I dag vurderer vi selv og træffer valg - både med og helt uden fornuftig oplyst grund – autoritetstro er nærmest et fortidslevn. Vi kræver dialog for at forstå og lader det bedre argument tæller – sikkert efter vi har tjekket situationen ud på Internettet. Sagen er at anbefalingerne kun bliver fulgt, hvis du selv er overbevist om, at det i aktuelle situation er det rigtige for dig. Gu´ve hvordan det ville gå med kommunikationen, hvis vi blev udsat for et terrorangreb.
Dato: 05-05-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

Vinca LaFleur kom til byen forleden
Hun har været Bill Clintons taleskriver og leverede i sit indlæg fem gode råd, som hermed gives videre. Der eer brug for dem i en tid, hvor vi ikke blot til familiefesterne, men også i det professionelle liv hører mange dårligt forberedte, forudsigelige og gennemført ringe taler. 1) Forstå dit publikum Det er ikke nok at kende dit publikum, du skal forstå det. Find ud af, hvad de føler. Find de fælles referencerammer og eksempler fra tilhørernes egen erfaringsverden - det der betyder noget for tilhørerne. 2) Gør det enkelt og konkret Det konkrete er altid mere interessant end det abstrakte. Det gør mere indtryk at sige, at 4 legoklodser giver 2680 kombinationsmuligheder end, at det er et multifunktionelt lærerigt legetøj. Citater er et godt konkret værktøj. 3) Dyrk detaljen Når detaljerne er med i en historie, tændes billederne, og taleren tilføres troværdighed. Fortæl fra egne oplevelser, og tilhørerne oplever autenticitet. 4) Lad personlighed komme til syne Mennesker relaterer til mennesker, ikke til strategier! Lad lidt passion trænge igennem hverdagsfilteret. 5) Overrask dit publikum Gå af og til imod det, der umiddelbart forventes i situationen. I dit ordvalg, dit valg af eksempler eller i din opbygning af talen. Overraskelser er gaver til tilhøreren. Det får dem til at spidse ører og du står dig ved at være levende og nærværende. Men Vinca LaFleurs vigtigste råd var nok: Hold op med at tale, før tilhøreren er holdt op med at lytte. Margrethe
Dato: 13-03-2008	Kommentarer:	Kommentér

Nu kommer foråret
Dance like nobody's watching, Love like you have never been hurt. Sing like nobody's listening, Live like it's heaven on earth. Mark Twain Han skrev også Huckelberry Finn som gennem en drengs øjne spidder civilationen. Det er mere end 100 år siden, men stadig lige morsomt.
Dato: 26-02-2008	Kommentarer:	Kommentér

I grunden besynderligt
Det er svært i mange offentlige institutioner at fastholde fokus på borgerne, patienterne, beboerne, kunderne. Man ved faktisk relativt lidt om, hvordan institutionerne opfattes af omgivelserne. Kommunikatører burde insistere på den systematiske i undersøgelsen af hvordan omverden ser på institutionen – eller hvad borgerne oplever i kontakten til kommunens kontorer. Uden viden bliver den vanskeligt meningsfuldt at beskrive konkrete kommunikationsmæssige udfordringer og kommunikative mål. Man er overladt til at føle sig frem og se hvad der sker. Det er vel som at ordinere en medicin – uden lige at have forholdt sig til hvad patienten fejler. Margrethe
Dato: 29-01-2008	Kommentarer:	Kommentér

Fascination
De har opfundet telefonen, rulletrappen, TV og PC, glødepæren, opvaskemaskinen og Roomservice Og selvfølgelig: Candyfloss, burgere og Cornflakes. De har alt: storbyer, bjerge og vandfald – optimismen, selvtilliden og store personligheder med og helt uden indhold, dynamikken, ideen og energien Det er svært ikke at elske USA. Vi var i New York og deltog i udsalget i Bloomingdales. Ekspedienternes interesse for kunderne var mærkbart højere end vi kender fra en shoppetur i Magasin du Nord. Og der var mange flere af dem! I København er det som bekendt mere held end forstand, hvis man løber en tjenende ånd op. I Bloomingdales ”forstyrrer” vi ikke ekspedienterne i deres samtale med et spørgsmål om at lede den rigtige størrelse frem. Hun er der for det samme. Tricket? Hun er provisionslønnet. Lønnen får hun primært, hvis hun kan føre dig til kasseapparatet. Oplevelsen nærmer sig et marked i Cairo eller en handelsgade på Bali, blot i en mere civiliseret udgave her. Selvfølgelig tænker vi danskere ”stakkels sælgere”! Det er hårde vilkår, men jeg må da indrømme, at det nu er herligt faktisk at blive ordentligt betjent.
Dato: 17-01-2008	Kommentarer: Ja	Kommentér

januar og fuld af fortsætter
Hvis Sankt Hans er den længste dag i året, så er nytårsaften indimellem den længste aften..... Midt i sjove hatte, brusende bobler, bordbomber og krudtskyer spørger bordherren pludselig til mine nytårs fortsætter. Og hvad skal man svare? Det er jo en slags en selskabsleg, så jeg fortæller aldrig at jeg gerne vil tabe 5 kilo eller slå naboens kat ihjel. Det bliver til noget med ”Fred på jord” men burde tilføje ”Og med naboen!” Eller ”god mod dyr!” med tilføjelsen herunder de dårligt opdragede hunde, som muntert snapper efter mine haser, når jeg selv snapper efter vejret i den lille park, hvor jeg løber. Jeg kan kun komme i tanker om forbedringspotentialerne i dag – og hader nytårsfortsætter, men med de rigtige beslutninger kan 2008 også blive et godt nytår
Dato: 01-01-2008	Kommentarer:	Kommentér

Det folk, som vandrer i mørke
- skal skue et stort lys, det stråler for dem, som bor i mulmets land. Strofen kommer fra Händels' Messias og juletid er kirkemusik i min familie Ind i mellem føles december, som at leve i mulmets land. Messias er det farverige billede på følelsernes land: medfølelsen opofrelsen trøst kærligheden om-sorgen herligheden begæret straffen renheden lidelsen og håbet om forandring glæden simpelthen Du ønskes en fredelig jul og et festligt nytår Margrethe
Dato: 20-12-2007	Kommentarer:	Kommentér

Det kræver en del at fylde lederrollen ud i dag
Tidligere var lederen ”noget” alene i kraft af titel og rolle, for 30 år siden interesserede man sig ikke særligt for lederens menneskelige egenskaber. I dag bliver der sat spørgsmålstegn ved lederen og ledelseskvalitet måles og vejes. Den moderne leder skal formå at tilføre lederrollen værdi og følelser, noget af sin egen person. Og det er ikke blevet lettere at være leder på den demokratiserede danske arbejdsplads, hvor alt synes til diskussion og forhandling. Danmark er et af de lande i verden, hvor det er sværest at komme til at udøve magt, fordi magtdistancen og autoritetstroen er lille. Moderne medarbejdere motiveres og forpligtes ikke af regler, memoer og procedurer, lige så lidt som af den konturløse leder. Lone Schilling Andersen er organisationspsykolog og har skrevet en bog om ”magt og Autoritet i ledelse” og budskabet er enkelt: Vi skal nøjes med at udnævne de mennesker, der har mod og mandshjerte til at gennemføre det, de tror på, og som reelt ønsker at være ledere, fordi de har noget på hjerte og i bund og grund kan lide andre mennesker. Det synspunkt, tror jeg, vi er mange, der abonnerer på, måske netop fordi vi er nogle stykker der er stødt på den anden type, ham der ikke kan eller ved ret meget, men stadig tror han har en slags autoritet – derude i det virkelige arbejdsliv. Men, han har kun magten indtil næste ledelsesevaluering.
Dato: 09-12-2007	Kommentarer:	Kommentér

Kan man bevare troværdigheden?
Hvis man både optræder i rollen som politisk kommentator og som chefredaktør for Se & Hør? Det spørgsmål havde DKF stillet Henrik Qortrup på kommunikatørernes dag for leden. Og Henrik leverede leverede et partsindlæg - han er blevet, det vi er mange der fryger - en mand med en sag. Sagen? Joeh, Ny Alliancens leder Naser Khader skulle have fået udført sort arbejde - en port på Frederiksberg. Bagmanden er Ekstra Bladets bagside redaktør Jeppesen som viser sig at drive et firma ”Hellige håndværkere”. Om Khader vidste arbejdet var uden moms og regning ved Se og Hør jo ikke, men Henrik Qortrup mener, det er udtryk for dårlig dømmekraft at få netop disse håndværkere til at udføre arbejdet. Pikant da det skulle være kendt at redaktøren og formanden for Ny Alliance skulle omgås privat. Historierne og det offentlige skænderi mellem parterne har haft betydning i valgkampen, men Henrik tager dog ikke hele æren for Ny Alliance nedtur i vælgertilslutning i valgkampen. De lidt ubestemmelige kandidater i Ny Alliance tildeles også en ære. Naser er sådan set selv anledning til balladen, fordi han tackler situationen dårligt ved at råbe ”SVIN!” efter redaktøren, mener altså Henrik. Og han synes det er tåbeligt at andre medier peger på at SE og Hør skulle have holdt sig fra historien, bare fordi der er valgkamp – her har Henrik vel en pointe – det er vel netop der, den skal frem. Han kalder Naser nationens ynglingsindvandrer, men erkender at sagen nok har betydet at Henrik Qortrup selv har lidt mere skade og vi får at vide at B.T.s læsere finder Henrik mere troværdig end Naser - en betinget kompliment. Henrik henholder sig til at han jo er journalist og derfor bare på arbejde i borgernes interesse. Men sagen savner ordentlig dokumentation og på talerstolen virker SE og Hørs redaktør nu lidt bitter over at hans kolleger rundt om i medierne tillader sig at diskutere hans metode – han kan tilsyneladende ikke se et problem i at Se og Hør betaler sine kilder for en god historie. Jo da, Henrik er underholdende – men troværdig blev han ikke i sit partsindlæg. Han ligner mest af alt en professional demagog, der kaster flittigt kaster om sig med tanker og navne fra dansk politik og journalistik. Hans taletempo tyder på, han selv er meget af optaget af sagen. Selvfølgelig er han det – jeg blev det ikke - man kan ikke bevare troværdigheden.
Dato: 20-11-2007	Kommentarer:	Kommentér

hvem taler med hvem?
Christian Waldstrøm har har netop i sin nye bog beskrevet hvordan netværket, der bestemmer, hvordan opgaver løses og viden deles i virksomheden. Det handler altså ikke om de personlige netværk, men det netværk som består i virksomheden p større arbejdspladser. For mig er det en interessant og ny dimension af den standende diskussion om netværk og ledelse. Hvis man som leder får synliggjort, hvordan organisationen hænger sammen i interne netværk, kan den viden indtænkes i arbejdet med kommunikation og ledelse. Træge netværk kan have problemer med omstilling til nye udfordringer og fastholde uhensigtsmæssige kommunikationsveje og forestillinger. Netværkene udvikler sig ikke automatisk til gavn for virksomheden, men kan omvendt være en kæmpemæssig ressource at sætte i bevægelse, når virksomheden skal mobilisere skjulte ressourcer. Du kender det måske. Rygterne går forud for informationen om beslutningen i husets ledelse. De bevæger sig i huset med lynets hast gennem de personlige netværk, men nyhedsbrevets informationer om det ledelsen gerne vil ha´ medarbejderne til at forstå – aldrig synes at trænge ind Christian Waldstrøm har givet sig til at tegne organisationsdiagrammer – ikke som vi kender dem med bestyrelsen, så direktørgruppen og nedenunder dem en række kontorer, men som vandrør i et hus, edderkoppens spind eller …. Det er både nyt og klogt – og samtidigt helt banalt at folk, der går op og ned af hinanden have større sandsynlighed for at knytte bånd, samtale og tillid. Så det gælder altså om at få et kendskab til netværket i din organisation – hvem taler med hvem? Margrethe
Dato: 06-10-2007	Kommentarer:	Kommentér

kvalitetsreform
Reformen står og falder med to ting: Det ene er lederskab og det andet er formidlingen af reformen. De offentlige ledere må tage reformens tanke til sig og spørge sig selv: hvilken konkret forbedring og nytte kan mine brugere få og hvordan gør vi livet lettere for ”kunderne”? Hvis lederne får medarbejdere til at være med i at fokusere på løsninger, der sætter brugerne i centrum i det konkrete arbejde (og ikke blot i festtalerne), så er det intet mindre end en revolution, for brugerne er ikke i centrum i dag. Sker det, bliver de offentlige arbejdspladser mere attraktive, fordi arbejdet giver daglig mening for den enkelte. Betingelsen er vilje og evne til at forandre og netop manglen på lederskab kan blive reformens problem. Den anden betingelse ligge sådan set til højrebenet for kommunikatører. Det handler om formidling og det handler om at tænke brugere og borgere ind i alt det vi siger og gør i det offentlige. Hvis den offentlige kommunikatør nøjes med at reducere reformen til ”det gør vi jo allerede!”, så forspilder vi i grunden en chance for selv at blive bedre til at holde fokus på målgrupper i omverdenen i stedet for at tækkes vores egne afsendere. Det er en pointe at der i alle offentlige kommunikatørers dagligdag er en opgave i at holde fokus på målgruppen og svært at undgå at styre rundt efter den særegne logik, der findes i selv de mest professionelle kommunikatørers verden. Hvis denne reform faktisk reformerer – så er de 16 mia. kr. en af de bedste investeringer, der længe er gjort i den offentlige sektor.
Dato: 12-09-2007	Kommentarer:	Kommentér

Det er ikke målet men rejsen.....
Det er ikke målet i sig selv – men selve rejsen derhen, der er interessant, sagde en ven til mig. Han var på vej på sommerferie med familien i Frankrig – og skulle køre gennem en del af motorvejskøerne i Europa! Jeg har valgt at sidde på et passagerskib, som fragter passagerer op og ned langs Grønlands vestkyst. Her får man lejlighed til at se vandet fra mange sider, bjerge med og uden is, og gletchere, hvaler og søfugle af forskellig slags. Færgen har et par håndfulde turister som jeg selv, men flertallet af passagererne er på vej til at møde familie eller venner længere op af kysten. Færgen lægger nemlig ind undervejs i både byer og bygder – og sjovt nok har denne færge en kæmpe kummefryser parat til passagerer, der måtte have behov for at holde noget nedfrosset på turen. Færgen passerer ugentligt og når den lægger til kaj – eller sætter en båd i vandet for at ta passagerer med er der et leben. Ideer om at holde ferie som denne kysttur er ind i mellem langt bedre hjemme ved skrivebordet, hvor de udtænkes – end i den praktiske virkelig. Jeg er ikke sippet, men rejser i stillekupé i toget for at få ro til at arbejde og jeg opgiver at tage bussen på Østerbro de dage hvor kvarteret er besat af fulde fodboldtilskuere. Sådan er det bare i Danmark. Så da jeg allerede i første bygd så ungdomsfodboldhold stige på færgen under hujen og festlige tilråb – må jeg indrømme at mit rejsemod sank en anelse. Men mærkeligt nok har de ikke har væltet etablissementet! De er hverken fulde eller gale. Jeg ser mig om på båden, som ikke er voldsomt stor – om konstaterer at den rummer lidt over 200 mennesker, vel 50 børnefamilier, et sangkor, nogle håndfulde gangbesværede pensionister og turister og altså et helt fodboldhold – altsammen uden at forholdene er blevet utålelige. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men småbørnene kommer ikke i hysteriske grådanfald i spisestuen, de løber ikke rundt med maden, de falder ikke, de slås ikke og de står ikke på stolene med fare for at falde ned og slå sig – udover at de altså heller ikke sviner møblementet til med mad og fodtøj. Jeg har simpelthen forventet at let kaotiske tilstande ville indtræffe, men afviklingen af dagens 3 måltider foregår i god ro og orden, simpelthen. Det er en meget positiv oplevelse at møde den grønlandske befolkning på færgen, men det giver også stof til eftertanke. Hvorfor er det lige vi har det sådan med hinanden i Danmark?
Dato: 06-08-2007	Kommentarer:	Kommentér

How do you like western civilazation?
blev Gandi spurgt af en britisk journalist for mange år siden da hans kampagne: Civil ulydighed" var på sit højeste. Efter lidt eftertænksomhed svarede den lille kloge mand: "I think it would be a very good idea!" Historien fortæller noget om forudantagelser. Journalisten mente at den britiske kulturelle verden kunne antages at være den eneste civiliserede. Da jeg så på det hold, der var i gang med at samle sig i kommunikationen i Regions Syddanmark for lidt mere end et år siden, var jeg ærligt talt en smule bekymret. Hvad kunne de? og ikke mindst: hvad ville de? Jeg synes i grunden holdet var hurtigere til at sige, hvad de ikke ville - end hvad der rykker og er fedt. De ventede lige med at ta hatten af til de så manden. Og når det gjaldt resten af huset (læs koncernledelsen) forstod jeg meget bedre, hvad Huntington mente i sin tese om "clash of civilizations" Hvor jeg parkerede min Audi havde de herrer bundet hesten og med sporrer der klirrer havde de blot lige løsnet revolverbæltet. Jeg følte mig i “Det vilde Vejle” Besøg hos sygehusdirektører i Regionen vil få enhver fordums høvding til at blive lidt misundelig over ritualerne. At få lov til at præge udviklngen i en ny region er jo ikke er en chance man får hver dag. Og forudsætningerne, vilje og evne til den nødvendige forandring var tilstede - sådan at kommunikationen bliver en del af opgaven og så åbenhed, dialog og inddragelse af borgeren og brugere bliver en arbejdsmetode - et værktøj. Selvom jeg går for at være en københavnersnude (jeg er født i Odense, havde bedsteforældre i Sønderborg og svigerforældrene i Esbjerg) fik jeg efter en tid den følelses som den britiske journalist, der interviewede Gandi må have fået. Der er civilisation på begge sider.... Jeg synes faktisk, vi har nået en forfærdeligt masse sammen. Forleden vedtog Regionsrådet mantraet om åbenhed, dialog og inddragelse i kommunikationspoltikken. Det er faktisk stort - fordi det giver Region Syddanmark en unik platform for at holde organisationen på fast kurs. Det er ikke pænt at prale (det ligger nok mere til kjøvenhavnere) men: Vi har fået en blog vi har et borgertopmøde og vi får flere vi har et rapt og lidt frækt medarbejdermagasin (succeskritieriet er at nogen gider klage og det går godt) Vi har snart vores eget blad rettet til borgerne - Sund i Syd kommer første gang i august - sammen med 3 kommuner, men snart med flere Vi har strategier for alle direktørområder Vi har nyhedsbreve "all over" vi har et fornuftigt forhold til den regionale presse og kendes tror jeg for ordentlighed Vi kom pænt igennem arbejde med Strandvænget Vi har en aktiv web Vi har en festligt - men ongoing - skænderi med vores egne direktørområder om hvor langt vi kan og skal gå i det der med åbenhed, dialog og borgerinddragelse Vi har et netværk i DKF/nu også i Syddanmark Vi har et netværk med de kommunale kommunikationsfolk og havde sgu mere end 100 med på Alsion Vi har en go og ligefrem relation til vores sygehuse Vi har starten på en vedtaget kommunikationspolitik (den skal nu bare føres ud i livet) Vi har en platform i forbindelse med bench mark på intern kommunikation og vi har fået institutionaliseret turen på ølkassen hver onsdag Vi - nej I - skal i gang med at massere vores chefgruppe her i regionshuset, som følge den bench mark undersøgelse vi fik i stand på den interne kommunikation Når jeg ser på listen, kan jeg bedre forstå, der har været travlt indimellem. Men for jer der ikke lytter til vandrørene, så vil jeg sige at der er en herlig munter aktivitet, når kommunikationsafdelingen holder møder. Vi kan forekomme lidt støjende, når vi griner - men listen ovenfor demonstrerer at det skam er seriøst nok det, der foregår. I er blevet et fantastisk hold og det har været et privilegium at være holdleder. Det blev en koncernledelse, der lytter til hinanden og arbejder sammen. Ingen mennesker er uundværlige - si´r man - men jeg kommer sgu'nok til at savne omgangen med jer. Margrethe Lyngs Mortensen
Dato: 01-07-2007	Kommentarer: Ja	Kommentér

Forstyrrelse i Radiohusets koncertsal
Hvem, ridder eller page, vil vove at dykke ned i denne afgrund? Jeg kaster et guldbæger derned og afgrundens sorte muld sluger det Den, der vil vise mig bægeret igen må beholde det som sit eget Sådan taler kongen og fra toppen af klippen, der stejl luder over det uendelige hav, kaster han bægret i det larmende Karybdis Hvem er den modige jeg spørger igen der vil dykke ned i dette dyb? Og riddere og pager rundt omkring hører ham, men tier De kigger ned i det vilde hav men ingen vil vinde guldbægret Kongen spørger for tredje gang Er der ingen der vover sig derned? Og jo! en ung mand fristes og kaster sig i afgrunden. Efter masser af uhygge under havoverfladen og lang venten, kommer han op igen. Og se! ud af det dunkle, strømmende skød hæver sig svanehvidt, og en arm og en glinsende nakke dukker op, armen ror kraftigt, flittigt - og det er ham! Og højt løfter han sin venstre arm, svinger bægret og vinker glad Tilskueren er lettet og kongens datter vil giftes med den unge helt. Kongen derimod forhøjer prisen med kostelige ædelsten Den unge mands sjæl gribes af himmelkraft, hans øjne stråler af tapperhed – og han styrter sig igen i dybet. Vandet bliver ved med at strømme. Det bruser op, det bruser ned Men vandet bringer ikke den unge mand tilbage igen Det er Schubert og Schiller – der fortæller om dykkeren, Kongen og angsten for mørket og døden. Mennesket skal ikke friste Guderne endsige begære at se, hvad der skjuler sig i nat og rædsel.
Dato: 12-05-2007	Kommentarer:	Kommentér

How can I help you?
Jeg er netop retur fra USA, hvor jeg igen har oplevet amerikanernes umiddelbare venlighed. Ikke blot i praksis og gestik, men også i formuleringen, som er ligefrem og munter. Jeg nærmer mig f.eks. skranken et sted og møder det åbne spørgsmål: "How can I help you?" Det kan bestemt ikke oversættes til dansk med "hva' sku' de' vær?" men er som frase - brugt i dagligdagen, men med til at konstruere en virkelighed. Jeg føler mig velkommen, fordi viljen til at hjælpe mig på vej artikuleres. Anderledes end den danske og muligvis særligt kjøvenhavnske udgave. Samtalen indledes af bagerens yndige unge pige: - "din tur?" - "jeg skal ha' den der!" si´r en bamset mand, han nikker ubestemmeligt mod noget brød i vinduet. Skal du ha´en spandauer? spørger ekspeditricen opklarende. "Narj, narj" nærmest råber manden, nikket gik i retning af kanelsneglen, må man forstå. Det er øjeblikke, hvor jeg overvejer om jeg skal forklare en mand at almindelig høflighed gør livet mere tåleligt for os alle, men jeg trækker på skulderen, jeg orker ikke at være en sur gammel dame i dag. Vi danskere har ikke mange høfligheder lige på tungen og betragtes følgelig som lidt grove og ukunstlede ude i den store verden. Jeg oplever ikke blot den ordentlige omgangsform i salgssituationen, men også på gaden, i trafikken, hvor bilister ikke fortsætter med køen ud i et kryds, for så at spærre for den trafik, der skal på tværs. Det er ulovligt - både i Danmark og i USA. På en tur på et regeringskontor i Washington D.C. må jeg må spørge om vej. Manden ser mig efter al sandsynlighed aldrig igen. Alligevel sikrer han sig at have forstået, hvor jeg skal hen, og slår følge lidt ad vejen. Han vil bare gerne være sikker på, jeg finder det, ikke andet. Jeg ser travle forretningsfolk tale i mobiltelefonen på gaden i den amerikanske storby, men ikke i køen til kassen, når man venter på sin "latte-2-go" om morgenen i kaffekæden. Der er ikke et skilt med forbud, som vi kender det fra danske forretninger - og jeg spørger en lokal? Nej, det er ikke fordi det hindrer kasseapparaterne, men det er jo uhøfligt!, si'r han. Tilbage på Baresso på Rådhuspladsen mødte jeg en mobiltelefontalende-mand. Han vil gerne købe en sandwich, men udtalte ordknapt kun: "Bolle!" Det fik den unge kvinde bag disken til højt at kundgøre at "Det er noget vi gør, men vi sælger det ikke her! Personligt frydede jeg mig, da latteren bragede om den forvirrede.
Dato: 22-04-2007	Kommentarer: Ja	Kommentér

mediestorm
Jeg har lært nye ord i denne uge Det ene er udad-reagerende, hvad kan oversættes direkte til brug af vold. Ordet optræder i beskrivelsen af en del af beboerne på hus 17 på Strandvænget og er en sproglig konstruktion. Det forsøger med bibringe omgivelserne en medbetydning, nemlig, at der er en indre psykologisk anledning til at gribe til vold. Det andet ord er for-råelse. Forestillingen er at kommunikation og ord ikke bare er ord, men også konstruerer en virkelighed, som i den sidste ende kan føre til en adfærd. Hvis tonen og ordene ofte er barske, bliver sjælen eller sindet det over tid. Man lader sig ikke gå på af tonen og hører heller ikke hvordan man selv råber op Region Syddanmark har været i stormvejr med de skjulte optagelser på Strandvænget. Den slags kommer aldrig belejligt, men kriser er jo også anledningen til noget nyt.
Dato: 21-02-2007	Kommentarer:	Kommentér

læsetest og tyrkfejl
Jeg modtager ind i mellem en mail, som tydeligvis er skrevet i hast. Bogstaverne vælter frem i sære ordener, hvad jo er rystende og simpelthen uordentligt. Men værre endnu sker det at jeg af en eller anden grund vender tilbage til mails, jeg selv har begået - kun for at konstatere at uordentligheden ikke blot er noget andre har. Også mine mails synes på det mærkeligste at nærme sig mere mundtlige afarter af vores fælles retstavning. En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle, hvkilen ræføkkelge de øvrige bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar, selv om de abdre bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi, vi ikke læser hvert eneklt botgsav, men ser bildeler af ordet som hehled. Men det bliver følgeligt noget sværere på lang sigt at dechifrere koden og fastholde det fælles danske sprog Margrethe Lyngs
Dato: 20-01-2007	Kommentarer:	Kommentér

at vide, hvad du ikke ved
Det er en gammel, munter bemærkning i bladverdenen at der i hvilket som helst døgn tilsyneladende finder nøjagtig det antal begivenheder (betegnet som nyheder) sted, som passer til en avis. Det er jo meget sjældent, vi ser bare pletter i avisen, meget sjældent. Fænomenet passer i hvert tilfælde på dette efterår, hvor vi ikke blot har fået en stribe gratisaviser, men også TV2news. Hvis du skulle have glemt det, er en avis sådan set et resultat mange menneskers anstrengelser, spændende viden og originale tanker. Man kan godt glemme det en søndag i advent. I dag forekommer det mig at aviser mere og mere er blevet investeringsobjekter og dåsemad Måske er det sandt, når redaktørerne klager: Folk har jo ikke tid, de skrålæser og vil hellere underholdes end slide sig gennem lange artikler om komplicerede emner. Vi har de aviser, vi fortjener – jeg tror, det nu er på tide at kræve mere af avisen - og så ofre tiden på at få noget at vide.... Margrethe
Dato: 17-12-2006	Kommentarer:	Kommentér

underskriftindsamling på nettet
Jeg er ikke vild med net-nderskriftindsamlinger, men her drejer det sig om nogle af de mennesker der har siddet i flere år i asyllejrene i Danmark. Så jeg håber I tilgiver. Jeg får 2 slags kædebreve i min indbakke. Den ene slags er vittigheder, som venligt skal lyse dagen lidt op. Nu jeg tænker over det, er det mest kvinder, der håner det herlige køn. En enkelt gang var kædebrevets genstand en mand!. Ideen var at du kunne sende din egen kedelige videre og få en stribe nye ;-) Man skal jo videresende kædebrevet og der er slet skjulte trusler forbundet med at bryde kæden. Og så er der den anden slags. Det er vrede og fortvivlede underskrift-indsamlinger, som viser følelsen af afmagt overfor Danmarks behandling af fremmede. Den sidste type er i kraftig stigning i min mailbox. De kommer fra folk, der selv har NEJ TAK til reklamer og gratisaviser på deres hvide postkasse, og som generelt ikke bryder sig om at trænge sig på. Det er typisk ikke en gruppe mennesker som mener at flertallet har ret, bare fordi det er et flertal. Rent retorisk er teksten ikke egnet til at overbevise tvivlere i en sag, den taler til en læser, der forudsættes at dele bekymringen. Det er faktisk ikke afsenderen, der har forfattet brevet. Hun har selv fået brevet i sin indbakke og nu valgt ikke at bryde kæden. Det giver afløb for frustrationen – og måske hvem ved? Måske kan det gøre indtryk på forvaltere og lovgivere. Det er ikke utænkeligt. Det var faktisk en kombination af blogs og netunderskrift-indsamlinger, der skubbede til balancen og måske gjorde udslaget i en amerikansk delstat, hvor deltagelsen i krigen var til debat blandt kandidater dette efterår. Det er en ny dimension i demokratiske ytringer – og vi kommer til at se fænomenet på mange nye måder. Jeg giver hermed ikke brevet – men ideen videre. Margrethe
Dato: 22-11-2006	Kommentarer:	Kommentér

Samtaler om spin
Jeg er gået i gang med "Samtaler om spin". Det er interviews med 17 mænd og så Marianne Jelved. Med fokus tydeligt på hinanden, beretter de herrer om deres fantastiske metier, hvor de ikke bare leverer den kommunikation, som de som pressesekretærer er forudsat og får løn for, men snedigt beregner vinkler, indfald og udfald, som om det var et billard. De husker mest sig selv som pressechefer - selvom de nu kun har sig selv at dirigere med. De laver ikke bare kommunikation, men simpelthen politik - hvis de selv skal sige det altså...... "Så gav jeg lige Kramer en liste med, hvad han skulle mene!" At læse bogen er som at iagttage en tryllekunstner. I grunden skulle man jo gerne - i hvert tilfælde mens man sidder der i mørket - tro på magien, når damen saves over. Men i denne bog kan man lære mere om, hvordan tryllekunstneren med smartness gemmer den hvide due i ærmet og trækker kort ud af næsen på fru Sørensen. Oplevelsen af magien og respekten udebliver. Ærlig talt er det er vel kun den politiker, som betjenes, der kan vurdere spindoktorens arbejde. Og spindoktorens arbejde er med Morten Boye Hviids ord æreløst, fordi praleri af egne bedrifter er utilstedeligt, retfærdiggørelse af sig selv umulig. Det gælder vel for resten også selv om der er gået flere år efter begivenhederne og selvom man skal sælge sig selv i den kommercielle verden. Faktisk er der også en stribe kvinder i branchen, men de har interessant nok ikke den sammen offentlige profil og er altså ikke med i denne bog. Hvorfor vides ikke. Måske er det et tilfælde, men der optræder 17 mænd i denne bog og så den radikale leder. Måske er det simpelthen, fordi kvalmepunktet indfinder sig tidligere hos kvinder. Margrethe Lyngs
Dato: 12-11-2006	Kommentarer:	Kommentér

hvad jeg skrev, det skrev jeg
Det er Allehelgen og vi mindes vores døde. Vi skal til Requim, for den mørke tid er også oratorietid og jeg elsker de store kor og passioner. Jeg kom – da jeg læste samtaler om spin - til at tænke på det værk, der handler om domfældelsen af Jesus. Det er fra Johannes-passionen. Pilatus havde selv bestemt, hvad der skulle stå på korset. Det stod:"Jesus Nazaræer, konge over Jøderne" Men jøderne sagde til Pilatus: Der skal ikke stå:"Konge over Jøderne", Der skal stå: "Han har sagt: Jeg er konge over jøderne. Men Pilatus svarede: "Hvad jeg har skrevet, det har jeg skrevet !" (Johannes Evangeliet 19. kapitel , vers 19 – 22) Når man læser bogen ku man et øjeblik tro at der er nyt under solen. Jeg synes, citatet henleder opmærksomheden på og netop dette ville være et spin. Margrethe
Dato: 30-10-2006	Kommentarer:	Kommentér